Nyheder

Sildemarked 2011: "Det smager ikke bare af fisk”

Kok Henrik

Sildemarked 2011 i Stege lokker med dejlig mad og specialiteter for en hver smag

Pyha, hvor det ryger og oser, når ”Zache” tilbereder den traditionelle mønske ”sort sild” over åben ild af halmstrå på det årlige sildemarked ved Stege havn. Kunsten er, at sildene er sorte, men ikke tørre. Og i hvert fald skal der en snaps og en øl til. Ægte mandfolk spiser ”det hele”, mens tøsedrengene skal ha´ sildene renset og hoved, hale og finner fjernet. Tør du godt ? Det smager altså ikke dårligt.

”Kulinarisk Rosenfeldt” vil bugne af lækkerier og spændende aktiviteter

Livlig handel

Søndag den 4. september sker det: Den årlige festival for regionale kvalitetsfødevarer og kunsthåndværk på Rosenfeldt Gods løber af stablen – og det tegner til at blive en overordenligt festlig dag!

Fødevarefestivalen Kulinarisk Rosenfeldt byder igen i år på et hav af spændende stande med alverdens lækre kvalitetsfødevarer og smukt kunsthåndværk. Her vil være noget for enhver smag - lige fra lollandske æbler over mønsk is til pileflet fra Stevns – og kun produkter fremstillet i Region Sjælland!

Sildemarked 2011 - så går Stege i fisk

Sildemarked

Det lugter ikke bare lidt, men meget af fisk, når Stege den første weekend i september byder velkommen til Sildemarkedet 2011.

De lokale fiskere sælger friskfangede fisk fra båden og kan altid levere en god opskrift. På kajen viser naturvejleder Katrine Gro Skov børnene og deres forældre, hvordan man sprætter en sild op og tilbereder den i rygeovnen. Og på byens cafeer og restauranter bydes på lækre fiskeanretninger i alle mulige afskygninger. For blot at nævne en lille smule af alt det, markedet byder på.

Møn-Sydsjælland på det internationale menukort

Der F

Blandt de mange udenlandske turister, som i sommeren 2010 besøgte Møn-Sydsjælland, var der et hold skribenter for Tysklands største gourmetblad ”Der Feinschmecker”, som smagte sig igennem de lokale producenters råvarer og produkter og spiste på lokale restauranter.

11 lokale producenter og restaurationer fra Møn-Sydsjælland, alle sammen medlemmer af den lokale producentforening ”Kultivator”, er siden blevet valgt til den tyske Feinscmeckers store nye guide store nye guide ”Die besten Adressen an der Ostsee” – de bedste Østersø-adresser for gourmetrejsende.

Bondens Marked på Gisselfeldt 18. og 19. juni 2011

Bondens

Tag til Bondens Marked på Gisselfeld Kloster i weekenden!
Førsteklasses fødevarer er gennem århundreder udsprunget fra den velnærede sjællandske jord.
I dag fortsætter flere og flere mindre fødevareproducenter de stolte traditioner med at fremstille høj kvalitet - med den gode smag i højsædet.
Mød dem på Bondens Marked. Entré til Gisselfeld Klosterpark:40 kr - børn under 12 år gratis adgang.

Lørdag d. 18. og søndag d. 19. juni 2011 kl 10 - 16

Bondens Marked på Gisselfeldt
Gisselfeldvej 12 A, 4690 Haslev